Sydvestjysk Sygehus

Visualisering ud mod Haraldsgade

Ny fløj mod Haraldsgade

Sydvestjysk Sygehus Esbjerg opfører en ny sengebygning langs Haraldsgade. Byggeriet starter i midten af august 2016.

Haraldsgade er blevet ensrettet
De tidligere bygninger på byggegrunden fjernes, heriblandt kælderen og af sikkerhedsmæssige årsager er den sydlige del af Haraldsgade blevet afspærret, så gaden er ensrettet fra Nørrebrogade mod Torvegade.

Det vil måske yderligere være nødvendigt at lukke Haraldsgade helt enkelte dage i forbindelse med montage af betonelementer.

Al varetransport til byggepladsen vil ske på den sydlige side af byggepladshegnet – altså inde på byggepladsen – og  lastbiler m.v. vil blive ledt ind på byggepladsen fra den østlige ende (Østergade) og videre ud i den vestlige end (mod Torvegade).

Den nye sengebygning

Gavl af nybyggeri ud mod Haraldsgade

Den nye sengebygning består kælder, stueetage og 5 sengeetager,i alt ca. 14.000 m².

I stueetagen indrettes et stort foyer-område med skranke, område med Blodprøvetagning, mødelokaler og Auditorium.
Mod vest forbindes den nye sengebygning med den eksisterende forhal med indgang fra Finsensgade via en glasgang.

Foyer og forhal

Den nye sengebygning sammenbygges mod øst med den eksisterende patientbygning med et trafikcenter med indgang fra parkeringspladsen mod Østergade, hovedtrappe samt 4 elevatorer.

Dermed dannes et indvendigt gårdrum.

Over stueetagen opføres 5 sengeetager med i alt 158 en-sengsstuer med eget bad, personalefaciliteter, skyllerum, medicinrum, depot m.v.

På hver etage er der et ankomstområde samt et ’Store Torv’, hvor etagerne er forbundet to og to via et dobbelthøjt rum.

Det dobbelthøje rum videreføres i gavlene, hvor der etableres ’vinterhaver’.

I kælderetagen vil der være plads til alle nødvendige teknikrum samtidig med at forbindelsesgange til det øvrige sygehus retableres.

I stueetagen er en del af sengeetagen mod øst sat på søjler så der dannes et overdækket uderum, der kan give læ og skygge.

Haraldsgade omdannes til en stillegade hvor belægning og indretning signalerer, at færdsel foregår på fodgængernes præmisser. Der bliver samtidig  lavet stoppested for bybusser, så der bliver nem adgang for patienter og besøgende.


Klik på billedet for et større billede

Opførelsen af den nye sengebygning forventes at vare indtil udgangen af 2018.