Esbjerg Towers

Esbjerg Towers

Op til 450 ungdomsboliger står i 2020 klar som en del af et markant nybyggeri på Tovværket i Esbjerg. Esbjerg Towers hedder projektet, som Bjarke Ingels Group, også kendt som BIG, har designet. Byggeriet indeholder tre boligtårne på 6, 10 og 17 etager og er en del af den helhedsplan, der skal udvikle Tovværket til et attraktivt område i det centrale Esbjerg.

Esbjerg Towers

Tre højhuse på henholdsvis 57, 35 og 23 meter bliver en del af det spektakulære byggeri, som snart vil rejse sig på Tovværket i Esbjerg. Bag designet af Esbjerg Towers står det internationalt anerkendte arkitektfirma BIG.

Op til 450 ungdomsboliger
De tre tårne i Esbjerg Towers på henholdsvis 57, 35 og 23 meter kommer til at indeholde cirka 450 private ungdomsboliger i forskellige størrelser. Byggeriet bliver sat i gang, så snart de nødvendige tilladelser foreligger, og forventes at stå færdigt cirka to år senere, så ungdomsboligerne er klar til indflytning til studiestart i sommeren 2020.

Også de udendørs arealer omkring det kommende boligprojekt på Tovværket er der spændende planer for. Som en del af projektet bliver der etableret indbydende fælles grønne områder til ophold og aktiviteter både for beboerne i ungdomsboligerne og andre unge. Parkering bliver adskilt fra opholdsarealerne og etableret på grunden, hvor Tovværkets Børnegård lå indtil den 1. januar 2018.

Storbypotentiale i Esbjerg
Det nye byggeri er en del af helhedsplanen for Tovværket, der med sin placering tæt på byens centrum, uddannelsesinstitutioner, idrætsfaciliteter, skov og hav er oplagt at udvikle til et attraktivt område. Esbjerg Kommune har haft grunden på Tovværket i udbud, der blev vundet af Esbjerg Towers. Nu venter en proces med justering af lokalplanen for området og indhentning af byggetilladelse, inden byggeriet kan gå i gang.

BIG har med arkitekt Bjarke Ingels i spidsen igennem mange år været med til at nytænke det danske boligmarked med markante byggerier. Inden for de sidste syv år har BIG også været aktiv på det amerikanske marked, hvor virksomheden arbejder på boligbyggerier i New York, Vancouver, Miami og Bahamas.

Fakta om Esbjerg Towers
Hvert tårn i Esbjerg Towers bliver opført omkring en sekstenkantet klimaskærm, der går lige op og ned og har en kerne med elevatorer og trappe i midten og en rund gang med indgang til ungdomsboligerne. Det karakteristiske ydre kommer fra altanerne i stål, der drejer sig om huset for hver etage. Mens forskydningerne i etagerne visuelt giver variation i facaden, tager de samtidig pusten af vinden, så beboerne kan opholde sig på altanerne.
Mens Rundetårn er 42 meter, og Ribe Domkirke er 52 meter, bliver det højeste tårn i Esbjerg Towers 57 meter højt. Det betyder, at de unge beboere får fornøjelsen af en 360 graders udsigt over byen, havnen, Vadehavet og Ho Bugt med Skallingen og Vesterhavet.

Mens Rundetårn er 42 meter, og Ribe Domkirke er 52 meter, bliver det højeste tårn i Esbjerg Towers 57 meter højt. Det betyder, at de unge beboere får fornøjelsen af en 360 graders udsigt over byen, havnen, Vadehavet og Ho Bugt med Skallingen og Vesterhavet.

Læs mere