Esbjerg Strand

Esbjerg Strand
Et af projekterne i planen for "Den rekreative havn" er Esbjerg Strand.
Målet er at udvikle den nordligste del af Esbjerg Havn til et attraktivt byområde med lystbådehavn, rekreative maritime funktioner, grønne områder, badeanlæg, domiciler for havnerelaterede virksomheder og offentlig og privat service.
Esbjerg Strand består af tre del-områder:
- Esbjerg Brygge
- Havneøen & Lagunen
- Klitlandskabet
Visionen
Esbjerg Kommune ønsker at anlægge et nyt byområde og en ny lystbådehavn ved Esbjerg Strand.
Esbjerg Kommune ønsker med den nye bydel at sikre byens borgere bedre adgang til en af Esbjergs store attraktioner - havet, og Esbjerg Strand bliver det nye centrum for maritime fritidsaktiviteter med lystbåde, ro- og kajakfaciliteter, badeanlæg, klubhuse, havneskole, nye byrum og udflugtsmål.
Esbjerg Strand kan som udgangspunkt huse de foreninger og maritime aktiviteter, der i dag er placeret i den tidligere fiskerihavn, men den nye havn giver mulighed for langt flere aktiviteter og tilbud til byens borgere.
Ud over havnerelaterede aktiviteter kan der etableres havnerelateret kontor og domicilbyggeri, eller virksomheder der understøtter og servicerer havnens funktioner havneerhverv samt kiosk, caféer, restauranter og butikker i tilknytning til lystbådehavnen.
Esbjerg Strand skal rumme et nyt højprofileret erhvervsområde med mulighed for domicilbyggeri i tæt kontakt til hav og havn.
Esbjerg Strand giver ydermere mulighed for etablering af et nyt kunstmuseum og andre kulturelle aktiviteter. Herudover kan der etableres andre turistfaciliteter i tilknytning til lystbådehavnen.
Læs mere
Det sker NU
Vestsiden af havneøen byggemodnes og Tage Sørensens Plads færdigøres.
Nu tegnes linjerne for Maritimt Center på Esbjerg Strand:
Der er udvalgt fire arkitekt-ingeniør-teams, som skal kæmpe om opgaven med at tegne det nye Maritimt Center i Esbjerg.
De fire teams skal designe et forslag til et 3000 m2 Maritimt Center på Esbjerg Strand. Det skal være et del af sprudlende mekka for maritime aktiviteter.
Kommunen har valgt Cowi som bygherrerådgiver på opgaven, og der er afsat 50 mio. kr. til projektet.
Når der er valgt en vinder, så får de tre tabende teams et plaster på såret i form af 100.000 kr. hver.
De fire teams er:
- Friis & Moltke som totalrådgiver og med Rambøll og Green Sustaineable Landscape som underrådgivere
- Danske Werk og norske Snøhetta (kendt for operabyggeriet i Oslo) sammen med ingeniørfirmaet Oluf Jørgensen
- 3XN sammen med GHB Landskabsarkitekter og ingeniørfirmaet Orbicon
- Dorthe Mandrup, Marianne Levinsen og AB Clausen
Den 19.11.2019 offentliggør borgmesteren vinderne ved et arrangement i rådhushallen kl. 13:30-15:30.
Herefter går projekteringen og udbuddet i gang.
Vi forventer, at det står færdigt januar 2022.
Film: Esbjerg Strand
Tag på en virtuel helikoptertur på Esbjerg Strand:
Folder
Kontakt
Esbjerg KommuneTeknik & Miljø
Plan Torvegade 74
6700 Esbjerg
Tlf. 76 16 16 16
plan@esbjergkommune.dk