Esbjerg Strand

Esbjerg Strand

Esbjerg Strand

Se billedet i stor størrelse.

Et af projekterne i planen for "Den rekreative havn" er Esbjerg Strand.

Målet er at udvikle den nordligste del af Esbjerg Havn til et attraktivt byområde med lystbådehavn, rekreative maritime funktioner, grønne områder, badeanlæg, domiciler for havnerelaterede virksomheder og offentlig og privat service.

Esbjerg Strand består af tre del-områder:

  • Esbjerg Brygge
  • Havneøen & Lagunen
  • Klitlandskabet

Visionen
Esbjerg Kommune ønsker at anlægge et nyt byområde og en ny lystbådehavn ved Esbjerg Strand.

Esbjerg Kommune ønsker med den nye bydel at sikre byens borgere bedre adgang til en af Esbjergs store attraktioner - havet, og Esbjerg Strand bliver det nye centrum for maritime fritidsaktiviteter med lystbåde, ro- og kajakfaciliteter, badeanlæg, klubhuse, havneskole, nye byrum og udflugtsmål.

Esbjerg Strand kan som udgangspunkt huse de foreninger og maritime aktiviteter, der i dag er placeret i den tidligere fiskerihavn, men den nye havn giver mulighed for langt flere aktiviteter og tilbud til byens borgere.

Ud over havnerelaterede aktiviteter kan der etableres havnerelateret kontor og domicilbyggeri, eller virksomheder der understøtter og servicerer havnens funktioner havneerhverv samt kiosk, caféer, restauranter og butikker i tilknytning til lystbådehavnen.

Esbjerg Strand skal rumme et nyt højprofileret erhvervsområde med mulighed for domicilbyggeri i tæt kontakt til hav og havn.

Esbjerg Strand giver ydermere mulighed for etablering af et nyt kunstmuseum og andre kulturelle aktiviteter. Herudover kan der etableres andre turistfaciliteter i tilknytning til lystbådehavnen.

 

Læs mere