Baggesens Allé

Klik for stort billede

Baggesens Allé

Baggesens Allé er en fordelingsvej øst for midtbyen og har en væsentlig betydning for cykeltrafikken fra Esbjerg Øst til midtbyen. Af denne grund ønskes trafikken dæmpet på Baggesens Allé, så forholdene for cykeltrafikken vil blive mere sikre og trygge.

Uheldsanalyse og årsag

På strækningen mellem Exnersgade og Skolebakken er der registreret 39 uheld de seneste 10 år. Uheldene er generelt registreret spredt langs strækningen. I minirundkørslen ved Ingemanns Allé er der registreret ni uheld, hvor alle uheld er, hvor en trafikant kører ind i rundkørslen og overser en anden trafikant i cirkulationsarealet.

Baggesens Allé har et relativt bredt profil, der indbyder til høje hastigheder. Parkerede biler kan i den forbindelse være overraskende, særligt hvis der samtidigt kommer modkørende bilister.

Løsningsforslag

På baggrund af uheldsanalysen opstilles forslag til ombygning af strækningen bestående af:

  • Bump og hævet flade.
  • Evt. cykelbaner på strækningen.
  • Muligheder for forbedring af oversigtsforhold i kryds medtages.

Det sikres, at der på senere tidspunkt er plads til at anlægge cykelstier.

Forventet effekt

Reduktion på ca. 50 % af uheldene og personskaderne i minirundkørslen ved Ingemanns Allé samt ca. 20 % af de øvrige uheld og personskader på selve strækningen.

Bump og hævede flade på strækningen vil betyde en lettere forringet fremkommelighed.

Anlægsøkonomi

0,4 mio. kr.