Kirkegade

Se forklaring på skema nederst på sidenSe forklaring på skema nederst på siden

Kirkegade mellem Nørregade og Danmarksgade

På strækningen er der skråparkering i vestsiden på en ca. 175 lang strækning. En gangsti foran de parkerede biler har sammenhæng til et grønt område. Der er ikke afmærket cykelbaner eller -stier på strækningen. Strækningen er en del af den kommende supercykelsti mellem Esbjerg N og centrum, hvorfor der i fremtiden kan forventes en stigning i antallet af cyklister på strækningen.

Uheldsanalyse og årsag

Der er på strækningen registreret seks uheld de seneste 10 år, heraf fire med cyklister eller knallerter. Uheldsbilledet er spredt med blandt andet krydsuheld og uheld med parkerede biler.

Skråparkering udgør et sikkerhedsmæssigt problem i forhold til de mange cyklister på strækningen. Cyklisterne kan være svære at se, når der foretages udbakning, ligesom cyklisterne kan have svært ved at se, at en bilist bakker. Ligeledes skjuler parkeringen i vejens østlige side trafikanter, der kommer fra sidevejene.

Løsningsforslag

På baggrund af uheldsanalysen opstilles forslag til ombygning af strækningen bestående af:

  • Etablere fortov og cykelsti foran de parkerede biler.
  • Parkeringsforbud i vejens østlige side samt etablering af cykelbane i vejens østlige side.
  • I krydsene Kirkegade / Norgesgade og Kirkegade / Danmarksgade etableres ubetinget vigepligt fra Norgesgade og Danmarksgade.
     

Forventet effekt

Reduktion i antal af uheld på ca. 33 % og antal personskader på ca. 50 %. Ensretningen vil betyde en forringet fremkommelighed for biltrafikken omkring Kirkegade.

Anlægsøkonomi

0,9 mio. kr.

Skema

Skemaet viser vejens kommende tværsnit. Den øverste linje beskriver bredden på de forskellige elementer, som består af:

F = Fortov
C = Cykelbane / -sti
R = Rabat
P = Parkering
K = Kørebane