Parkvej

Klik for stort billede

Parkvej

Parkvej har en relativ bred profil. På den vestlige del af strækningen mellem Tarphagevej og Guldbergs Allé kører cyklister på kørebanen uden afmærkede cykelbaner. Fra Guldbergs Allé og frem til Gl. Vardevej er der cykelstier i begge sider af vejen. Der er bump på dele af strækningen.

Uheldsanalyse og årsag

På strækningen er der registreret 34 uheld de seneste 10 år. Der er enkelte kryds med mindre ophobninger af uheld, herunder krydsene med Tarphagevej, Søndre  Fovrfeldvej og Eriksensvej. Uheldsbillederne i krydsene viser ikke tydelige tendenser, der kan understøtte en ombygning. Der er i øvrigt registreret syv uheld med trafikanter, der har påkørt parkerede biler på strækningen.

Det brede profil på Parkvej indbyder til høje hastigheder, som vurderes at være den væsentligste årsag til uheld og utryghed på strækningen. Parkerede biler kan øge risikoen for uheld.

Løsningsforslag

På baggrund af uheldsanalysen opstilles forslag til ombygning af strækningen bestående af:

  • Hævet flade ved Neptunvej.
  • Bump ved Buntmagervej.
  • Rød cykelstrimmel mellem Tarphagevej og Guldbergs Allé.
  • Det undersøges, om parkering langs Parkvej kan reduceres.
     

Forventet effekt

Reduktion i antal uheld og personskader på ca. 20 %. Bumpene på strækningen vil betyde en lettere forringet fremkommelighed.

Anlægsøkonomi

0,7 mio. kr.