Skolebakken-Baggesens Allé

Skolebakken / Baggesens Allé

Skolebakken / Baggesens Allé

Rundkørslen er forholdsvis lille, med en diameter for midterøen inkl. overkørselsareal på ca. 12 m. Der er små sekundærheller på tre af vejgrenene. På det vestlige ben er der dog ingen sekundærhelle.

Uheldsanalyse og årsag

Der er registreret syv uheld i rundkørslen de seneste 10 år. Uheldene er koncentreret omkring det vestlige ben, hvor der ikke er en helle. Den manglende helle medfører, at det er vanskeligt at erkende rundkørslen fra vest. Derudover er der oversigtsproblemer for de indkørende trafikanter fra vest, da hækken på det nordvestlige hjørne skjuler trafikanter kommende fra nord.

Løsningsforslag

På baggrund af uheldsanalysen er der opstillet forslag til ombygning af rundkørslen bestående af:

  • Etablering af helle på det vestlige ben for at tydeliggøre rundkørslen.
  • Sikring af tilstrækkelig oversigt på det nordvestlige hjørne.


Forventet effekt

Reduktion i antal af uheld og personskader på ca. 50 %.

Anlægsøkonomi

0,075 mio. kr.